badge

3 Ferie Tilbud
Dubai

 

Dubai


Dubai er byen som bliver kaldt Mellemøstens Hong Kong eller Singapore. For blot få årtier siden var Dubai en søvnig mellemstor ørkenstat, hvor indbyggerne som udgangspunkt ernærede sig som perlefiskere.



I dag er Dubai den perfekte feriedestination, for folk som ønsker en ferie med utrolige seværdigheder, godt vejr og dejlige strande.
De fleste der rejser til Dubai bliver utrolig forundret over de kæmpe skyskrabere, verdens største shoppingcentre, de store 7-sporede motorveje, kunstige palmeformede øer, vilde aktiviteter og meget andet.

dubai dubaiI Dubai er der mulighed for både at opleve moderne arkitektur, gamle vindtårne og arabiske markeder. Der er noget for både børn og voksne i byen. For børn og barnlige sjæle er der bygget et indendørs skianlæg med skøjtebane og skibakke, adskillige vandland og en delfinlaguna.
Derudover er der mulighed for ørkensafari i jeep eller på kamel, forskellige vandsportsaktiviteter på en af de mange strande samt utrolige store og smukke golfbaner, hvor øvede golfspillere kan stryge køllen på deres golfrejse.

Dubai er en af de storbyer, hvor man indenfor en halv times kørsel kan nå de smukke strande. Der findes kilometervis af hvide sandstrande rundt om byen, hvor der er et smukt turkisblåt hav med gode bademuligheder.

Dubai er kendetegnet for at være ren luksus. Det er et af de steder, hvor alt kan lade sig gøre. Der er altid fart over feltet, og overalt i byen findes rigtig mange restauranter, barer og diskoteker.

Dubai er også kendt for deres guldhandel, og guldprisen er omkring det halve i forhold til prisen i Danmark.

Dubai er rejsemålet for dig, som ønsker at besøge en storby i stormende udvikling, med underholdning og andre alternativer for enhver smag.

Vejret og klima i Dubai


Det anbefales at man rejser til Dubai i foråret i månederne marts til maj eller efteråret i månederne fra september til november. I disse måneder er temperaturen tilpas varm med mulighed for at kan holde ud til at være i solen. Temperaturene ligger i gennemsnit på omkring 22-30 grader, vandtemperaturen ligeså. Der er omkring 9-10 solskinstimer om dagen og ganske få regnvejrsdage om måneden.
I vintermånederne december, januar og februar er temperaturene en smule lavere, mellem 19-21 grader. Der er omkring 8 solskinstimer om dagen, og op til 6 regnvejrsdage om måneden. I disse måneder er det stadig muligt at bade i havvandet, og dette er omkring 21-23 grader varmt.
Sommermånederne, som helt klart er den varmeste periode i løbet af året, har temperaturer på helt op til 41 grader. Den normale gennemsnitstemperatur fra juni til august er 35-36 grader. Vandtemperaturen er helt oppe på 31-33 grader. Der er stort set ingen regnvejrsdage i disse måneder og der kan forekomme helt op til 12 solskinstimer om dagen.

Strande i Dubai


Dubai har et godt udvalg af smukke strande, som tilbyder en række faciliteter og aktiviteter for besøgende.

Jumeira Beach er en hvid sandstrand, der er lavvandet og vandet er turkise. Jumeira Beach er en af de mest populære offentlige stande i dubai, stranden strækker sig langs kysten.
I hver ende af stranden er der cafeer, der sælger snack og drikkevarer, der er også brusere og toiletter på denne strand. Sikkerheden er også i top, der er en livredder på vagt indtil solnedgang. Strandpromenaden er fyldt med store hoteller, feriesteder, boligkomplekser og aktiviteter, herunder Burj Al Arab hotellet, Wild Wadi Water Park, Jumeirah Beach hotel.
Der er et lille gebyr for, at komme ind på denne strand på 5 DHS

Russian Beach er også kendt som Jumeirah Open Beach, og er gratis at bruge. Stranden har fået navnet Russian Beach, da oprindeligt var det russiske og østeuropæiske turister, der benyttede denne strand.
Der er ikke mange faciliteter eller aktiviteter på denne strand, men der er brusere og toilettet. Stranden ligger også tæt på indkøbscentre på Beach Road, hvor der også er masser af cafeer.

Ghantoot Beach er ejet af hotellet The Holden Tulip Hotel og det koster 100 DHS, at komme ind på denne strand. Men når du har betalt, har du også adgang til hotellets faciliteter, barer, pools og restauranter. Der er også en række aktiviteter på denne strand, som volley, vandski, wake board, bananbåd, og andre aktiviteter.

Kite Beach også kendt som Woollongong Beach, da den ligger lige bagved Wollongong universitetet. Mange kommer på denne strand for, at kitesurfe, eller blot kigge på andre der kitesurfer. Denne strand har ingen faciliteter, så husk snack og drikkevarer hjemmefra. Stranden er en fredelig, og med udsigt over Burj Al Arab.

Attraktioner og seværdigheder i Dubai


Burj Al Arab


dubai dubai andet billedeBurj Al Arab er det eneste 7-stjernet hotel i hele verden, og er designet til, at ligne et bølgende sejl.

Hotellet er 321 meter højt og er beliggende i havet 280 meter ude foran Jumeirah stranden.

Hotellet består af 202 luksus suiter, hvor den mindste er 169 kvadratmeter og den største er 780 kvadratmeter. For at få adgang til dette unikke hotel, skal du enten leje en suite, eller have en middagsaftale.

Burj Al Arab er belyst om natten af koreograferede belysning der gør det til en imponerende bygning dag og nat!

Burj Khalifa


Burj Khalifa er verdens højeste tårn, med dens højde på 828 meter, og 166 etager, hvor offentlige kun har adgang til 124 etage. Der er 57 elevator i tårnet, og det tager kun 51 sekunder, at komme fra 1 etage til til 124 etage. I toppen har du den flotteste udsigt ud over Dubai. I bunden af tårnet er der shoppingscenteret Dubai Mall, som er verdens største shopping center med 1200 butikker. Udover alle disse butikker finder du også en forlystelsespark, en skøjtebane, og et akvarium i dette kæmpe center.
Priser per. Person:
Voksne koster 125 AED og for at få direkte adgang ,og springe køen over koster det 400 AED.
Børn i alderen 4-12 år koster 95 AED og for at få direkte adgang, og springe køen over koster det 400 AED.
Børn under 4 år er gratis.

Ski Dubai


Ski Dubai er det første indendørs ski park i mellemøsten, denne park tilbyder mulighed for at stå på ski, snowboard, kælkning eller bare have det sjovt i sneen.
Du behøver ikke at bekymre dig om ski tøj og udstyr, da Ski Dubai tilbyder deres gæster alt dette. Når du har taget en tur ned af bakken, vil Ski Dubais stolelifte bringe dig tilbage til toppen, så du er klar til en ny tur.

Priser per. Person:
Voksne koster 200 AED for 2 timers skikort, og 275 AED for en hel dag.
Børn under 120 centimeter koster 170 AED for 2 timers skikort, og 240 AED for en hel dag.
Der vil blive krævet et depositum på 20 DHS, men vil blive refunderet.

Inkluderet i prisen
- Skijakke
- Skibukser
- Skistrømper
- Hjelm til børn op til 13 år.
- Ski, stave og støvler eller snowboard og støvler

Ikke inkluderet i prisen
- Hat og hansker, men kan købes i deres butik for 55 DHS
- Leje af lås, koster 25 DHS