Fuerteventura er den næststørste af de Kanariske øer. Den er 210 kilometer lang og har 340 kilometer kystlinje hvor der er fordelt 152 forskellige strande.

Øen ligger lige mellem Afrikas vestkyst og Gran Canaria i Atlanterhavet. Ligesom de andre canariske øer, er Fuerteventura en vulkanø. Det var først i 1966, da lufthavnen ved El Mattoral blev bygget, at turismen for alvor satte ind. Siden hen er Fuerteventura blevet et mere attraktivt og besøgt rejsemål. Især  ambitiøse sportsfolk, som træner til ironman, cykelløb eller triatlon foretrækker øen, især når kulden falder på i nordeuropæiske lande.

Klimaet og vejret er ligeledes en af de faktorer, som gør resemålet ekstra populært. Året rundt er der temperaturer på mellem 15-27 grader. Flere steder på øen kan der forekomme hård blæst, hvilket understøttes af navnet på øen, som betyder ”stærk vind”.

Klimaet på øen er meget tørt, og de mange grønne planter og palmer holdes kunstigt i live af øens beboere.

De fleste feriebyer ligger langs kysterne, mens de ældre byer ligger inde i landet. Hovedstaden er byen Puerto del Rosario, hvor der bor 30.000 ud af de 75.000 indbyggere, som lever fast på øen. En af de især populære feriebyer er Corralejo, som ligger på øens nordkyst. Byen er især kendt for deres drømmeagtige landskab Dunas de Corralejo, som er et ørkenlignende sted der tiltrækker mange turister. Derudover rummer byen masser lækre restauranter, natklubber og forskellige oplevelser, hvoraf en af dem er Baku Waterpark, som især tiltrækker de yngre besøgende.

Øen er fantastisk både i den nordlige, sydlige, østlige og vestlige del. Ønsker man at opleve smukke sider af øen som ikke er alt for turistprægede anbefales det, at man lejer en bil, og kører ud på egen hånd. Herved kan man opleve de mange forskellige strande, vulkanklipper, frodig natur og besøge en af de mange mindre byer, hvor man for alvor kan få indblik i den canariske sydhavsstemning.

Strande på Fuerteventura

Fuerteventura er mest kendt for dets utal af kæmpe store og brede strande. På øen findes både sandstrande som er belagt med smuk, hvid sandstrand hentet fra Sahara samt grovere strande med mørk lavasand. Strandene på øen har ry for at være de smukkeste af canarieøernes strande.

Generelt for de fleste strande er det fine sand og det lave turkisblå hav. På de fleste strande er vandet roligt, og her kan man med ro i sindet lade sine børn bade.

På enkelte strande er vinden hård og vandet herefter. Især mange surfere benytter sig at disse strande, hvor de kan udfolde deres ambitioner.

På den sydlige del af øen findes mange nudiststrande, som ligeledes er vel besøgt.

Langt de fleste strande tilbyder leje af liggestole og parasoller, og der er ligeledes mulighed for at prøve mange forskellige vandsportaktiviter eller nyde en frokost eller drink i skyggen, på en af de mange cafeer og restauranter.

Vejr og klima

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
Temperatur181718192022242424222118
Højeste temperatur202021222325272727252421
Laveste temperatur151415151618202020191715
Vand temperatur181717181922252726252220
Solskinstimer89101112131413111099
Regndage533210001335

 

De canariske øer har altid haft et godt ry for deres varme temperaturer og behagelige klima. Temperaturen er god hele året rundt, men i månederne fra juni til oktober er temperaturene i gennemsnit 20-25 grader. De resterende måneder af året falder temperaturen minimalt til ned på 17-18 grader i gennemsnit.

I de varme måneder er vandtemperaturen ligeledes på dens højeste, i form af 22-27 grader. Der kan forekomme at være op til 14 solskinstimer om dagen og oftest 0 regnvejrsdage pr. måned.

De resterende måneder har en vandtemperatur på mellem 17-22 grader, som stadig gør et besøg i Atlanterhavet behageligt. Der er i gennemsnit mellem 8-11 solskinstimer om dagen, og højest forekomne regnvejrsdage på en måned er 5.

Hele året rundt er der lune og dejlige temperaturer, skøn vandtemperatur, mange solskinstimer og meget få regnvejrsdage. Øen er et eftertragtet feriemål, især når vinteren falder på herhjemme.

Seværdigheder og oplevelser

Fuerteventura er som tidligere nævnt vældig eftertragtet for disse med trang til forskellige sportsoplevelser. Især det lave og klare vand tiltrækker dykkere, som kan opleve en havbund fyldt med sprækker, stenrev og huller. Dertil kommer, at det milde klima og de stejle bakker tiltrækker sport udøvere som er fascineret af cykling og løb.

Er man kun på jagt efter små vilde oplevelser, er der forskellige vandsportsaktiviteter på langt de fleste strande, som surfing, vandski, sejlsport, dykning og meget andet.

Øen rummer ligeledes mange vandrestier, hvor man kan gå rundt på øen og opleve fantastisk natur i form af bjerge og forskellige parker.

De fleste byer på øen har mange restauranter, hvor du kan nyde specialiteter fra det spanske køkken og det internationale køkken. Det anbefales af prøvesmage nogle af de mange tapasretter, som helt sikkert er en oplevelse.

Derudover findes der rundt omkring på øen flere barer og diskoteker, hvor man kan nyde en kold drink i det lune vejr til hørelsen af god musik.

I de større lokale byer er der mulighed for at besøge et af de mange museer eller kirker, for at få større indblik i øens kulturelle liv.

Blot 45 minutter væk i båd ligger en af de andre syv kanariske øer, Lanzarote, som man kan besøge ved at sejle fra havnen i Corralejo. Du kan vælge at bruge 1 eller 2 dage på besøget, som tilbyder besøg på mange af de forskellige vulkaner, en stor nationalpark og utrolig smukke naturomgivelser.

Om du er til afslapning på stranden eller adventure i de mange bjerge, så tilbyder øen oplevelser for enhver smag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *