Lanzarote i Spanien

Lanzarote er den østligste af de kanariske øer. Den er beliggende i Atlanterhavet, kun 100 km fra Afrikas kyst. Øen er kendt for dens mange forskellige og lækre strande samt den smukke natur, som er præget af store bjerge i form af vulkaner, mystiske grotter, tunneller samt øens mange farver rundt omkring i naturen.

Derudover er øen kendetegnet ved de mange smukke hvide huse med grønne og blå skodder for vinduerne. Den lanzarotiske kunster Cesar Manrique gjorde meget ud af, at bibeholde den gamle stil uden højhuse og store bygninger, hvilket gør øen til et hyggeligt sted.

På grund af øens måneagtige landskab med de mange kratere, stejle skrænter og dale af størknet lava, siger man at øen er den mest vulkanske af de 7 kanariske øer.

Øen er samtidig en af de ældste af de kanariske øer, og opstod efter vulkanske udbrud for ikke mindre end 22 millioner år siden. Øen er omtrent samme størrelse som Bornholm.

Lanzarote er nok mest af alt kendt for det populære sportssted, La Santa Sport, men byen rummer mange andre seværdigheder og attraktioner end lige netop dette. Udover den smukke natur på øen, tiltrækkes mange turister af det altid sommerlige vejr, de mange gode sandstrande med dejligt sand og krystalklart havvand.

Er du rejst til øen for netop at blive udfordret fysisk, skal du besøge den nordlige del af øen, hvor La Santa Sport befinder sig. Er du til gengæld på jagt efter ren og skær badeferie anbefales det at vælge en af byerne i den sydlige del af øen. Her findes mange eftertragtede feriebyer, med alle de faciliteter som er nødvendige for en god badeferie. Her findes strande både nord og syd for byerne.

Øen byder på mange fantastiske større og mindre byer, men en af dem som for alvor er vokset stor og stadig gør det, er Puerto del Carmen som ligger 10 minutters kørsel fra lufthavnen. Byen var oprindeligt en lille havneby, hvor størstedelen af erhvervet fokuserede på fiskeri. Nu kan byen tilbyde adskillige restauranter, barer, diskoteker, shopping og forskellige vandsportsaktiviteter.

Fra øen kan man sejle til små uden omkringliggende øer, hvor nogle af dem er beboet af få mennesker, mens andre er tomme. Disse er ligeledes skabt af vulkanudbrud og kan klart anbefales til en dagsudflugt.

Strande på Lanzarote

På øen findes der 80 forskellige strande, alle skønne men meget forskellige. Nogle af strandene er dækket af hvid fint sandstrand og lavt krystalblåt havvand, mens andre er dækket med mørk lavasand og et hav med bølger og strømme.

De bedste og mest besøgte sandstrande ligger langs sydkysten, dog kan man med fordel prøve de andre strande, hvis man ønsker at windsurfe eller slappe af i mere rolige omgivelser.

Langt de fleste større strande tilbyder liggestole og parasoller i form af et mindre gebyr, og på samtlige strande kan man ligeledes spise, shoppe og nyde en drink på en af de mange cafeer eller restauranter, som ligger langs strandpromenaden.

Herudover tilbyder de fleste strande forskellige vandsportsaktiviteter som dykning, windsurfing og meget andet. Især den smukke havbund tiltrækker mange dykkere, og de store bølger anses for at være nogle af de bedste i Europa.

Vejr og klima

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
Temperatur171819192022242525232118
Højeste temperatur202123232426282929262421
Laveste temperatur141415151618202121191715
Vand temperatur191818191921212222222120
Solskinstimer881011111111109988
Regndage655311012457

 

Lanzarote er kendt for dens altid varme temperaturer og behagelige klima. Langt de fleste måneder om året tilbyder en gennemsnitstemperatur på 20-25 grader. Dog er der enkelte måneder fra november til februar, hvor temperaturen kan forekomme at være enkelte grader lavere, mens der i disse måneder ligeledes er færre solskinstimer, omkring 8 timer dagligt, samt chance for flere regnvejrsdage, i gennemsnit mellem 5-7 om måneden. Vandtemperaturen er stort set mellem 18-22 grader hele året rundt, dig kan det forekomme at vandet er en smule varmere i månederne fra juni til oktober på grund af den ligeledes varmere temperatur.

I månederne fra marts til oktober ligger de daglige solskinstimer mellem 9-11 timer, mens regnvejrsdagene er faldet helt ned til kun 1-3 dage om måneden.

Ønsker man en feriedestination, hvor der næsten altid er garanti for godt vejr og næsten ingen regn, er Lanzarote et rigtig godt alternativ. Og oveni hatten kan du gøre brug af de mange sportsaktiviteter, som er særligt eftertragtet når solen skinner fra en skyfri himmel.

Udflugter og seværdigheder

Noget af det som byen især er kendt for er Club La Santa. Stedet er i sin tid lanceret af danskeren Eilif Krogager. Feriecentret er et paradis for sportsfolk og andre sportsinteresserede. Man kan dyrke 25 forskellige sportsgrene, hvoraf nogle af dem er fodbold, tennis, svømning, surfing og meget andet. Stedet er godt besøgt af kendte sportsstjerner, som underviser og inspirer andre besøgende.

Øen største turistattraktion er ildbjergene, som opstod for ikke mindre end 300 år siden. Kæmpe lavastrømme flød pludselig over store dele af byen, og kan i dag opleves som store krater og vulkaner. Stedet er meget stille og roligt den dag i dag, og rigtig mange turister kommer langvejs fra, for at opleve attraktionen. Navnet ildbjergene har stedet fået, da det gullige askesand som er spredt over et stort område, ligner flammer, når solen skinner på det om aftenen. Der er ingen flammer at se på jordens overflade, men lot 6 meter under jorden er undergrunden stadig aktiv og varmer jorden op, hvilket kan opleves ved at smide et stykke træ eller andet der kan brænde ned i nogle af de huller, som er lavet for netop at opleve dette.

Herudover kan man stadig mærke en smule varme under sine fødder, enkelte steder på ildbjergene.

Generelt er der mange seværdigheder på øen. Der findes både museer, kirker, små gamle byer og meget andet. Hertil kommer at der overalt på øen findes adskillige lækre restauranter, som tilbyder mad fra både det spanske og det internationale køkken.

Ligegyldig hvilken slags udflugter man er til, er der stor chance for at der er noget for enhver smag. Ønsker man at undersøge de mange alternativer, er dette muligt ved dit rejseselskab eller i et af de mange turistbureauer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *