Phuket

Phuket er Thailands største ø, og ligger i den sydlige del af Thailand. Øen er omkring 50 kilometer lang og 20 kilometer bred, og er Thailands største og mest populære feriested. Phuket er placeret omkring 1000 kilometer fra ækvator, hvilket gør at øen har solskin hele året rundt, også når der er vinter.

Øen byder på en ferie for personer i alle aldre. Her er der mulighed for at slappe af på en af øens mange lækre hvide sandstrande, opleve wellness i verdensklasse, rejse ud på forskellige naturudflugter eller besøge øens vilde natteliv.

En ferie på Phuket giver dig mulighed for aldrig at komme til at kede dig. De fleste danske turister vælger at bo i den hektiske by Patong som byder på mange oplevelser. For dem som ønsker en mere stille og rolig ferie er byen Karon Beach som ligger lidt syg for Patong stedet. Og for disse med børn er byerne Kata beach og Kata Noi Beach som ligger endnu længere mod syd gode valgmuligheder.

Phuket har gennem de seneste mange år været en utrolig populær feriedestination, og fortsætter fremtidig med at være det.

Strande  i Phuket

Herunder gives eksempler på nogle af Phukets bedste og lækreste strande, som med garanti er et besøg værd.

Patong Beach: Patong Beach er den bedst kendte strand på Phuket. Stedet er kendt for dets livlige stemning, hvor ”det hele sker”.

Karon Beach: Stedet ligger omkring 10 kilometers kørsel fra Patong. Her er der lidt mindre fart over feltet. Stedet byder på en fantastisk hvid strand med fint pulversand, som ligger i smukke omgivelser og med et mindre udvalg af lækre restauranter og gode hoteller.

Kata Beach: Stedet er kendt for at være et af Phukets flotteste ferieområder. Stranden strækker sig over 800 meter og er fyldt med fint, gyldent sand. Stranden er delt op i Kata Beach og Kata Noi Beach. Kata er en mindre by, hvor der findes enkelte barer og restauranter, og som ligger 5 minutters kørsel syd for Karon Beach.

Kamala Beach: Dette fredelige strandområde ligger nord for Patong. Kamala Beach er kendetegnet ved at være et afslappende sted med kun få kilometer til by, natteliv og butikker.

Surin Beach: Dette sted ligger omkring 25 minutters kørsel nord for Patong. Stedet er et yderst populært strandområde for både lokale og turister. Byen Surin er kendt for sine store luksusresorts og privat millionærvillaer. Byen byder ligeledes på eksklusive restauranter og vinbarer.

Cape Panwa: Omkring 30 minutters kørsel fra Patong, på en halvø på den sydøstlige kyst ligger Cape Panwa. Stedet er kendt for at være et fredeligt strandområde med få lokale restauranter og butikker.

Vejr og klima

 JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
Temperatur272829292929282827282727
Højeste temperatur323334333232313130313131
Laveste temperatur222323242525252524242323
Vand temperatur232222232526282928272624
Solskinstimer898987887778
Regndage648111818191921231610

Phuket er kendt for sit varme vejr hele året rundt. Gennemsnitstemperaturen ligger på omkring 28 grader. De fleste måneder af året byder på omkring 7-9 solskinstimer. De fleste turister vælger Phuket i månederne fra november til marts på grund af færre nedbørsdage.

Oplevelser i og fra Phuket

Vil du have oplevelser i verdensklasse er Phuket det perfekte sted. Her findes et stort udvalg af forskellige oplevelser, og naturen er fantastisk. Midt på øen ligger den eksotiske jungle, hvor mange drage på opdagelse, både til fods og på elefantryg. Er du mere til storby liv og shopping er Phuket  by det bedste alternativ.

Mange af de mindre byer på øen har den utrolige fordel, at der fra disse er udkig ud til mindre øer. Det er især på øst- og vestsiden ag øen. I den allersydligste del af Phuket i Phromthen Cape er der på en klar dag udsyn til Phi Phi øerne langt ude i horisonten.

Ønsker du en anerledes dag end at ligge ved solen, kan du med fordel bruge en eftermiddag i den gamle del af Phuket by. Her findes både portugisisk og kinesisk arkitektur, som sammen med moderne butikker gør besøget til en anerledes oplevelse. Som afslutning på dagen foreslås en god middag på en af de mange lækre restauranter i byen. Prisen på restauranterne vil overraske dig, og det er ikke unormalt at to mennesker nemt kan spise aftensmad for 20 danske kroner inklusiv drikkevarer.

Med speedbåd er det muligt at besøge Phi Phi øerne. Her har du mulighed for at bruge en hel dag i fantastiske omgivelser, hvor du kan nyde den lækre strand, det krystalklare hav og de mange smukke klipper som omringer øen.

Andre oplevelser som dykning, thai massage og et besøg i en dyrepark er blot en af de mange andre oplevelser på øen. Bestil ture med dit rejseselskab eller i informationsbutikker på øen, eller bestil din rejse hjemmefra. På den måde er alt planlagt og du ved hvad din rejse kommer til at koste.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *