Sunny Beach i Bulgarien

Sunny Beach ligger på Balkan-halvøen, ca. 30 km nord for Burgas ved den nordlige sortehavskyst i Bulgarien.  Sunny Beach blev oprindeligt opført i 1950’erne som ferieområde for bulgarere og andre turister fra østblokken, men er de seneste mange år ligeledes blevet et tiltrukket feriested for mange danskere.

Mange danskere forbinder Sunny Beach med et feriemål kun for de mange unge mennesker, men faktisk tilbyder Sunny Beach ferier for både familier, par, ældre- og unge mennesker.

Byen tilbyder en lang fin sandstrand, utallige restauranter med mad fra alverdens køkkener, barer og diskoteker. Bulgarien og Sunny Beach er ligeledes kendt for deres lave priser, som er nogle af de billigste i europæiske ferielande.

Ønsker man en ferie med fest og farver huser byen adskillige diskoteker og barer, som hver aften holder åbent. Er man til fart og spænding er der ligeledes mulighed for dette i form af forskellige vandsportsaktiviteter,  aqua-park, paintball, go-cart baner, ridning og kasino.

Ønsker du et mere kulturelt indblik i landet er der mulighed for at besøge Nessebar, som er en middelalderby beliggende blot 5 km fra Sunny Beach. Der er såvel også mulighed for at besøge naturreservatet Ropotamo, som ligger 80 kilometer fra Sunny Beach. Her er der mulighed for at opleve sumpskildpadder og andre spændende dyr.

I Pamoriesøen, som ligger en kort bustur fra Sunny Beach, kan man bade i helsebringende mudder og ler. Derudover er der mulighed for at følge en bulgarsk familie til en bulgarsk aften, hvor man får et lille indblik i, hvordan bulgarerne lever deres liv samt mulighed for sejltur med katamaran, en to-dages udflugt til Istanbul, shopping og meget meget andet.

Man skal være opmærksom på, at byen i sommerperioden huser mange unge mennesker, hvilket skal tages med i sine overvejelser når man bestiller ferie til Sunny Beach. Generelt er feriestedet for folk i alle aldre, men Sunny Beach er sort af mennesker, især når sommeren for alvor kigger frem.

Strande i Sunny Beach

Sandstranden i Sunny Beach er omkring 7 km lang og op til 150 meter bred. Stranden er kendt for dens lave vand og det finkornede gyldne sand.

Stranden er fra morgenstunden velbesøgt af gæster fra hele Sunny Beach. Der er mulighed for at leje liggestol og parasoller, prøve en af de mange vandsportsaktiviteter eller nyde et måltid og en drink på en af de mange restauranter eller barer som ligger langs strandpromenaden, der kanter sig op af den smukke strand.

Sunny Beach er kendt for dets rene badevand, og stranden holdes pæn og ren, og ryddes for eventuelt skrald hver aften.

Vejr og klima

JanFebMarAprMajJunJulAugSepOktNovDec
Temperatur34712172123222017105
Højeste temperatur681116212528272419138
Laveste temperatur-103712161817151462
Vand temperatur1099111621242422191512
Solskinstimer5679121212129765
Regndage667866444675

 

Sommeren i Bulgarien er som regel varm og solrig. Især i månederne juli og august hærger sommervarmen med temperaturer helt op til 30 graders varme. I disse måneder er der omkring 12 solskinstimer om dagen og kun omkring 4 regnvejrsdage om måneden. Varmen aftager så småt i månederne september og oktober, hvorefter vinteren bryder frem fra november til februar/marts. Her er temperaturen kølig, nogle gange helt ned til frysepunktet med kun 5-6 solskinstimer og mellem 6-7 regnvejrsdage om måneden.

I slutningen af april bliver det igen varmt, og temperaturerne stiger så småt til 20-25 grader med færre regnvejrsdage og flere solskinstimer.

Oplevelser og seværdigheder

Shopping: I Sunny Beach ligger langt de fleste butikker langs strandpromenaden eller i blomstergaden, hvor du vil møde adskillige gadesælgere, som sælger solbriller, t-shirts, ure og meget andet. Der er ligeledes et bazarområde i byen, som holder åbent til sent ud på aftenen. På markeder og i små lokale butikker i Sunny Beach og i de tætliggende nabobyer sælges traditionel håndværd og flot forarbejdet keramik til attraktive priser.

Mange steder vil du ligeledes opleve at kunne købe store mængder af tasker, sko og tøj. Dog skal du være opmærksom på, at langt de fleste af disse varer er kopivarer, som er ulovlige at medbringe på dansk jord. Man skal derfor være opmærksom på at Told og Skat har ret til at konfiskere det, som de mener er kopivarer.

Middelalderlige Nessebar: Ligger ikke langt fra Sunny Beach, og er en af Bulgariens største seværdigheder. Stedet er tiltrængt, hvis du trænger til at komme væk fra det hektiske Sunny Beach. Byen er kendt for dens gamle og meget smukke brostensbelagte gader, de gamle kirker, fredede bygninger, gallerier, butikker og små hyggelige restauranter.

Bulgarsk aften: En tur til bjerglandsbyen Erkech byder på en bulgarsk aften, hvor man sammen med andre danskere kan opleve nogle af de bulgarske traditioner, prøvesmage lokale retter og få et indblik i hvordan det bulgarske folk lever. Turen giver et godt indblik i, hvordan det er at bo og leve i Bulgarien med de traditioner der nu engang følger med.

Forlystelser: Sunny Beach byder på adskillige forlystelser, såsom forskellige vandsportsaktiviteter som vandscootere, windsurfing, paragliding, vandski og meget andet. Ligeledes tilbyder byen et besøg på kasino, vilde aftener på et af de mange diskoteker og afslapning i form af en dejlig tur på stranden efterfulgt af en god middag på en af byens mange lækre restauranter, hvor der både er mulighed for at smage det bulgarske køkken og et de mange andre europæiske køkkener.

Aquapark: I den vestlige del af Sunny Beach ligger den store aquapark, som især tiltrækker de eventyrlystne vandhunde. Her er der op til 13 forskellige vandaktiviteter, som f.eks. de vilde vandrutsjebaner og meget andet.

Bulgarske storbyer: Ønsker du at besøge en af de større byer, når du rejser til Sunny Beach anbefaler vi Burgas eller Varna. Burgas ligger i kort afstand fra Sunny beach, og her er der mulighed for at besøge byens mange forretninger og cafeer, samt nyde en tur på den lækre strand.

Varna ligger omkring en times kørsel fra Sunny Beach. Byen er kendetegnet for dens mange forretninger, hvorfra der er et stort udvalg af mærkevarer. Ligeledes har byen mange lækre restauranter, barer og flere seværdigheder, samt en lækker hvid sandstrand.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *